Tilbage
Send e-mail



Latin for akvarister, Kapitel 1

   Som ny akvarist behøver man ikke at kunne fiskenes latinske navn. Men jo mere interesseret man bliver af den hobby, desto mere mærker man at man ikke klarer sig langt uden at kende det latinsk navn på, i det mindste de mest almindelige fisk. Der findes måske ikke et dansk populærnavn og der er måske ikke skrevet noget på dansk om den fisk, man er interesseret i og så er man henvist til udenlandsk litteratur. Fordelen med at kende til de latinske navn er at man lettere kan læse udenlandsk litteratur eller at snakke med udenlandske akvarister. Man ved så at det er samme fisk man taler om.

   Hvis en dansker anvender populærnavnet smykketetra og en tysker anvender samme navn, selvom tyskeren bruger (Schmucksalmler), så mener danskeren Nannostomus marginatus, men tyskeren mener Hyphessobrycon bentosi (ornatus), som her i Danmark kaldes Rosentetra. Vi kalder Moenkhausia pittieri for diamanttetra, medens en svensker kalder samme fisk for brillianttetra. Altså er de ikke ”god latin” at bruge populærnavne på vores akvariefisk.

   Det var Carl von Linné som i sin Systema Natura 1758 indførte det geniale system at sammenfatte alle plante- og dyrerigets arter i slægter, slægterne i familier, familierne i ordninger o.s.v.

   Alle fisk i samme slægt fik et fælles slægtsnavn og et artsnavn. Hver fisk fik på den måde et dobbeltnavn – et slægtsnavn og et artsnavn. Artsnavnet skrives altid med små bogstaver (selvom den er opkaldt efter en person), medens alle større enheder skrives med stort begyndelsesbogstav, f.eks. Betta splendens.

   Men desværre skifter fiskene navn ind imellem. Det er fordi forskningen går fremad, man får bedre undersøgelsesmetoder og man kommer undervejrs med at fiskene som først så ud til at være vældig ens, ikke var det alligevel, når man begyndte at undersøge dem nærmere. Et eksempel på dette er slægten Danio. Fra starten indgik fire arter i Danio-slægten – D.rerio (zebrafisken) D.albolineatus (blå danio) D. nigrofaciatus (plettet danio) og D.malabaricus ( Kæmpedanio). De tre første havde imidlertid en kort rygfinne med 7-9 finnestråler, medens malabaricus havde 12-15 finnestråler i rygfinnen. Den sidste fik beholde slægtsnavnet, medens de tre øvrige fik det nye slægtsnavn Brachydanio. Brachys er et græsk ord som betyder kort og det nye navn kom til at betyde ”kort Danio” eller i overført betydning ”Danio med kort rygfinne”.

   Ofte vælges navnet efter noget karakteristisk i kropsform, finneform, indre anatomi, farve eller levemåde. Det kan også være hjemlandets eller findestedets navn, eller navnet på den som først fandt fisken, eller navnet på en vigtig person som man vil hædre. Der forekommer også rene fantasinavne.

   I Wikéns latinske lærebog står at ”De videnskabelige navne behandles som latinske ord, selv om de er taget fra andre sprog end latin. Den videnskabelige plante- og dyrenomenklaturens sprog er altså latin”. Dette som svar på det ofte diskuterede spørgsmål om man skal kalde fiskenes navn for videnskabelige eller latinske. Latin er altså svaret. I korthed er det sådan at slægtsnavnet vælges af græske ordstammer, som dog omformes og behandles efter latinske regler. Medens artsnavnet som regel er latinsk.

   Ovenstående er bare en ”kort” indledning og et forsvar for de latinske navne. Det er altså ikke af snobberi når en del slynger om sig med de latinske navne. Det er faktisk også rart ikke bare at kunne udtale navnene rigtigt, men også at vide hvad de betyder. Når man har vænnet sig til latinske navne så, falder det ganske naturligt at ville vide hvad de betyder. Tænk bare på alle ”tipskuponer”, som vi får smidt i hovedet på foreningsmøderne, der vrimler det med latinske navne. Ved man at nigro betyder sort og fasciatus betyder stribet, så måske kan man afgøre direkt hvilken af de tre alternativ, som er den rigtige Danio.

   Efter dette forsætter jeg med navnenes betydelse, hvis I da ikke har fået latin nok så det står langt op i halsen.

   Der findes forskellige praksis for latinsk udtale - den klassiske udtale, den middeltidige udtale og det danske humanistudtale. Det sidste anvender vi i Danmark. Nu er det desværre sådan at latin ikke er så let, at det følger nogle enkle regler, men der findes masser af undtagelser. Hvad jeg vil beskrive i denne artikel er kun nogle generelle regler.

   Jeg deler ordene i stavelser så de bliver lettere at læse. En accent (´) efter en stavelse betyder at stavelsen foran accenten skal der lægges tryk på. Jeg kommer senere ind på hvor der skal lægges tryk, men eftersom jeg endda angiver hvordan bogstaverne skal udtales fonetisk, så er det lige så godt at beskrive betoningen (trykket) allerede nu.



Latin for akvarister, Kapitel 2


Vokalernes udtale

   Først må man vide hvad vokaler er. Vokaler er ”lyd der dannes ved luftstrømmen fra lungerne i fri vej gennem svælget, mundhulen og mundåbningen”. Har du tænkt på det når du udtaler vokalerne a, e, i, o, u, y, æ, å.? For at kunne udtale de latinske navne rigtig, må man kunne skelne på hårde og bløde vokaler.



Hårde vokaler

A  O  U

A udtales som A i Land Ex. Bar`bus (Bar´bus)
O udtales som Å i Åbred Ex. Corydo´ras (Kå ry då ´ras)
U udtales som U i Ulla. Men om man taler med en udenlandsk akvarist, så forstår han dig bedre hvis du udtaler U som Å i også. Ex. Puntius (Punt´si us)
U som står efter NG eller Q udtales som V Ex. Ae´quidens (Æ´kvi dens)
Bløde vokaler

E  I  Y  AE  OE

E, I, Y udtales som i normal dansk
AE udtales som Æ Ex. Cich´lidae ( Sik´li dæ)
OE udtales som Ø Ex. Poeci´lia (Pø si´li a)
Undtagelse: AE kan indimellem udtales med betoning på hvert bogstav for sig. I kobberpansermallens navn, Corydoras aeneus, skal A og E udtales hver for sig og med betoningen på første e, a e´neus. Hele artsnavnet er for øvrigt en undtagelse, for endelsen –eus, som jeg kommer tilbage til senere, er en afvigelse fra de generelle regler. (Wikén: Latin for botanister og zoologer)

Der findes også noget som hedder diftong. Det er når to vokaler skrives og udtales sammen.                                                                                                                  
Diftonger er : AE   OE   AU   EU   EI   AI   OI   OU                                                                                                                                                                                           
AE  og  OE                     udtales Æ og Ø                                                                           
AU udtales som AV Som i August
EI udtales som EJ eller (i latinske ord) hver for sig                                                                                                           Ex. I Cheirodon (tjej rå´dån)
Som I >Copeina (kå pe i´na)
og i species (spe´ si es )
EU udtales vanligvis som EV Ex. Europa
Undtagelser: Når EU står i slutningens af ord udtales E og U hver for sig. Den endelse vi sædvanlig ser er –eus, som udtales med forskellig betoning, beroende på hvad endelsen betyder i det aktuelle fald.


Latin for akvarister, Kapitel 3


Når endelsen -eus betegner en farve eller et emne Så skal den udtales ubetonet, d.v.s. med betoningen på stavelsen foran –eus. Her kommer jeg tilbage til kobberpansermallen, hvor artsnavnet ”aeneus” betyder ”af kobber” eller ”kobberfarvet” a e´ne us, dvs betoningen skal ligge på eét fremfor endelsen –eus og e o u skal udtales hver for sig.
Andet eksempel er cae ru´le us (himmelblå) og ar gen´te us (sølvfarvet)
Når –eus derimod betyder ”hørende til” eller ”særligt for” Skal eét betones. Tanganyika-slægten Trophe´us betyder ”pleje” eller ”vogter” og det er vel noget som er særligt for disse fisk, som jo er mundrugere. De vogter jo virkeligt deres yngel, eller man kan sige at de plejer deres yngel, en form af pleje i alle tilfælle. Dermed skal de udtales Trophe´us (tro fe´us) Malawi-slægten Pseudotropheus ( psøv do tro fe´us) Pseudo (falsk ) i denne mening ikke hørende til Tropheus-slægten.
AI,OI og OU Udtales oftes hver for sig, selv om de egentlig er diftonger. De forekommer oftest i ord af græsk udspring
Når slægtsnavnet følges af et artsnavn som kommer af et personnavn, står personens navn i genitiv, f.eks. Corydoras sterbai. Manden som fisken er blev opkaldet efter hedder Sterba. At det er en mand ser man eftersom navnet slutter på i .Det er altså en genitivform af navnet og på dansk skulle man kalde fisken for Sterbas corydoras. I dette tilfælle er ai ikke en diftong og a og i udtales hver for sig. f.eks. Ster´ba i
( havde det været en kvinde havde navnet sluttet på ae ) F.eks. Hyphessobrycon vilmae (Hy fes so bry´kon vil´mæ) her er det finderens fru Vilma der har lagt navn til. Eftersom Vilma slutter på a lægger man bare et e til i endelsen, men her udtales ae altid som æ
G udtales som >G foran hård vokal og foran konsonant, men også hårdt foran blød vokal i et ord Eks. >Gambusia (Gam bu´si a), Gobius (Go´bi us)
Eks. marginatus (mar gi na´tus)
G udtales som J foran blød vokal i starten af ord og i sammensatte ord Eks. gigantea (ji gan te´a) Geophagus (Je o ´fa gus)
Eks. Micro-geophagus (Mik ro je o ´fa gus)
G udtales som NG-lyd i ord men som hårdt G foran N i starten af ord Eks. Magnus (Mang´nus)
Eks. Gnathonemus (Gna to ne´mus)
H er “et svagt artikuleret udåndingslyd” og bortfalder efter konsonant
K skal egentlig ikke findes i latin, men forekommer i enkelte ord Eks. Kuhl (ku´li); ofte er det ord som dannes af personnavn.
PH udtales altid som F Eks. Xiphophorus (Ksi fo ´fo rus) Phenacogrammus (Fe na ko gram´mus )
Q forekommer kun foran U og udtales da som KV Eks. Aequidens (æ´kvi dens)
SC og SCH udtales som SK foran hård vokal og foran konsonant Eks. scalare (ska la´re). discus (dis kus) Eks. schreitmülleri (skreit myl ´le ri)
SC og SCH utales som SJE-lyd foran blød vokal Eks. fasciatus (fa sji a´tus) Schilbeidae (sjil be ´i dae )
TI udtales som TSI foran vokal

Undtagelse: Hvis der står et S foran TI, så udtales det som TI. I græske ord (f.eks. Synodontis ) udtales TI som TI. Men hvordan skal man vide at det er et græsk ord? Det må man slå op i et leksikon, hvis man har et sådant.

Eks. Botia (bo ´tsi a), Puntius (Pun ´tsi us)

Eks. Costia ( Kos ti a )

   Det jeg har beskrevet handler om hvordan bogstaverne udtales og egentlig ikke så svært. Det meste Falder sig ganske naturligt og følger i stort set vore danske udtalelsesregler. Man siger ofte rigtigt Uden at tænke over det. Nogle ord som jeg ofte høre udtalt fejl er Cichlasoma, Echinodorus, Xiphophorus.
   De skal altså udtales: Sik la so ´ma, E ki no do´rus, Ksi fo´fo rus.


Latin for akvarister, Kapitel 4


Betoningen

   Hvad som nu følger er betydeligt vanskeligere end det tidligere. Men selv her findes nogle generelle regler. Hvis man følger dem er chancen ret stor at man rammer rigtig.



Regel 1                              

Tostavelses ord har betoningen (trykket) på første stavelse                                                                                                                                      


Regel 2                              

Tre- eller flerstavelses ord har ofte(s) betoningen på tredje stavelse fra enden af ordet                                                                                              

-Men hvis næstsidste stavelse er lang, så skal den betones


Det er her problemerne begynder ! Hvordan ved man om en stavelse er lang ?

Jo, hvis den indeholder en lang vokal. Og hvordan ved man om en vokal er lang?

Jo, der findes selvfølgelig regler! Mange! Og med endnu flere undtagelser!



1. En stavelse er lang og skal betones a. Hvis den indeholder en diftong Eks.: Glandulocauda (Glan du lo kau ´da) Aplocheilus (A plo tjej ´lus)
b. hvis vokalen følges af 2 eller flere konsonanter Eks.: Hemmigrammus (Hem mi gram ´mus)

Nu må man imidlertid vide følgende: konsonanter som efterfølges af L eller R regnes som enkle konsonanter trods det at det faktisk er to stykker (BL,BR,CL,CR,CHL,CHR,DL,DR,FL,GL,GR,KL,PL,PR,PHL,PHR,TL,TR) derfor at de ikke har dobbelte konsonanters fulde lydværdi For at gøre det lidt vanskeligere, så regnes X og Z som dobbelte konsonanter. Ret enkel eller hvad!

c. hvis vokalen er lang og følges af en enkel konsonant Nogle eksempler på ord som har betoningen på næstsidste stavelse: Punctatus (punk ta ´tus) Pyrrhulina (Pyr ru li ´na)
2 Hvis næstsidste stavelse er kort skal den ikke betones Stavelsen er kort hvis dens vokal følges af en anden vokal Eks.: species (spe´si es) Elodea (E lo ´de a) Labeo (La ´be o) Tilapia (Ti la ´pi a )

   Undtagelser:
Visse græske ord har beholdt den græske betoning. Dette gælder ofte adjektiv (og substantiveret adjektiv) som ender på eus, ea, eum, og skal derfor betones.Eks.: gigantea (gi gan te á) Kobberpansermallen en sidste gang: aeneus er latinsk adjektiv og skal som tidligere nævnt udtales: a e ne us



Regel 3

I alle andre tilfælde ligger betoningen på tredje stavelsen fra enden af ordet. Et ganske godt tips er at ligge betoningen på tredje stavelsen fra enden i alle flerstavelses ord.

Eks.: Xiphophorus (ksi fo ´fo rus) Chilodus (Tji ´lo dus), rhodostomus (Ro do´sto mus), Pantodon (Pan´ to don)

Der findes faktisk også nogle enkle regler.


Alle zoologiske familienavn ender på idae. De har altid betoningen på tredje stavelse fra enden. Dvs stavelsen frem for –idae. Det hedder altså : Anabantidae ( A na ban´ti dæ), Cichlidae (Sik´li dæ), Characidae (Ka ra´ si dæ), Cyprinodontidae (Sy pri no don´ti dæ). Det lyder måske lidt mærkeligt, men når man har hørt det et antal gange så synes man at det lyder rigtig godt.

Alle zoologiske underfamilienavn ender på inae. De har betoningen på næstsidste stavelse. Således hedder det Cyprinodontinae (Sy pri no don ti´næ)

Latin for akvarister, Kapitel 5


Navnet og dets betydning


   Det var som tidligere sagt Carl von Linné som fandt på den måde man fortfarende efter 200 år anvender for at navngive dyr. Man fandt stadig nye dyrearter og måtte da også finde på nye navn. Til slut blev det så mange at man måtte katalogisere dem. I sit værk Systema Natura opregner han alle dengang kendte planter og dyr og gav dem et navn og lavede en kort beskrivelse af dem. Sproget han anvende var latin. I 10. udgave gennemførte Linné systemet sådan at hvert dyr fik to navn, et slægtsnavn og et artsnavn. Den videnskabelige verden accepterede systemet da man snart indså værdien af at alle forskere anvendte samme navn på samme dyr.


   Når man finder en ny fisk ser man først om der findes andre fisk som den ligner. Hvis det er tilfældet placerer man den i samme slægt. Ligner den ingen anden tidligere kendt fisk får den et nyt slægtsnavn. Senere finder man på et artsnavn.


   Ofte giver man fisken et navn som er knyttet til dens udseende, f.eks. tetrazona, hvilket betyder omtrent ”med fire bånd”. Den kan også få et navn efter den plads hvor den blev fundet. Eller også kan man hædre en person (aldrig sig selv!), som f.eks. Cheirodon axelrodi, efter den kendte amerikaner Herbert Axelrod.


   Man må også beskrive fisken og fortæller hvad som adskiller den fra dens slægtninger. For at beskrivningen skal blive gyldig må man udse en såkaldt holotype, dvs det eksemplar som beskrivningen er baseret på. Denne holotype må opbevares på et museum og være tilgængelig for andre videnskabsmænd. Som ”arbejdskopi” udser man også et antal ”paratyper” som man sender til forskellige museer, fordi holotypen er for værdifuld til at sendes rundt. Der findes også såkaldte topotyper, lectotyper og syntyper, men dem vil jeg ikke beskæftige mig nærmere på.


   Mange fisk har tre navn og da handler det om underarter eller geografiske racer, to begreb som er identiske, f.eks. Aphyosemion calliurum ahli. Den underart som holotypen tilhør har altid samme art- og underartsnavn, f.eks. Aphyosemion calliurum calliurum.


   Den som beskriver og navngiver en ny art kaldes auktor og får sit navn udskrivet efter artsnavnet, f.eks. Apistogramma macmasteri Kullander 1979. Indimellem ser man auktorens navn i en parentes og det betyder at en anden forskere har fundet, at fisken faktisk tilhører en andet slægt og placerer den der i stedet for. Da får den første forsker sit navn i parentes. Artsnavnet bliver dog normalt ikke ændret.


   Hvis to forskellige forskere beskriver samme fisk under forskellige navn, træder prioritetsreglen ind som siger at den ældste beskrivning er gældende. Indimellem kan man synes at fiskene ændre navn hele tiden bare for at besværliggøre det for os akvarister. Sådan er det naturligvis ikke, men det beror på at der pågår forskning hele tiden og man kommer undervejrs med at en bestemt fisk faktisk allerede er beskreven og da får fisken det ældste navn.


   Det her var en lang indledning for at komme frem til hvad dette kapitel egentlig skulle handle om – hvad fiskenes navn betyder.


      -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


   Ofte beskriver navnet hvordan fisken ser ud. Hvordan fisken er tegnet er jo et god måde at beskrive den. At fisken er stribet kan udtrykkes på mange måder. Følgende ord betyder at fisken er stribet på en eller anden måde. Det kan også betyde båndet, streget, linieret : tetrazona, fasciatus, vittatus, lineatus, marginatus, gramma.


   At fisken er med en eller flere punkter eller prikker er også en godt igenkendelsetegn .Følgende ord betyder prikke, med punkter eller lignende : punctatus, maculatus, guttata,(dråber, stænket), stigma (plet, mærke).


   Antallet prikker eller bånd angives ofte : bi =2, tri =3, tetra = 4, penta = 5, hexa = 6


      -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


   Farver er selvklart også en god måde at beskrive en fisk.

   aeneus = kobberfarvet    chromis = ”farve”    melano = sort

   alba = hvid                       cyano = blå               multicolor = mangefarvet

   auratus = guldfarvet       eryhro = rød              nigro = sort

   caeruleus = himmelblå    flavus = gul               rubro = rød

   At der findes så mange ord som betyder det samme beror på at sommetider er ordet hentet fra latin, sommetider fra græsk. At ordenes endelse er så forskellige beror på hvilken ordklasse de tilhører og hvad de hentyder til.


      -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


   Kropsformen eller andre kendetegn beskrives ofte.

   aequis = lige, ens                          hyphessos = småvokset       ptero = vinge, sejl, finne

   apisto = utydelig, ufuldstændig    labium,labido = læber           pumilus =lille, dværg

   barbus = skæg                              latus = bred                           rasbora = indfødt navn

   brachy = kort                                lepis = skæl                           reticulo = lille rude, net

   bryco = bide, skære                     longipinnis = lange finner      rhynchos = tryne, næse

   corys = hjælm                              macro = stor                           scala = trappe, trappeformet

   curvi = hvælvet                           nanno = lille                            soma = krop

   ceps = (fra caput) = hoved          odon = tand                            stomus = mund

   danio = indfødt ord                      ornatus = udsmykket            trichos = tråd

   dens = tænder                              parva = lille                           tropheus = amme, plejer, vogter

   doras = lanse, spyd                      pelvis = bækken                   xiphos = sværd

   epalzeo = tyk, kraftig                   phorus = bærer af                 frons = pande

   phyllum = blad                              gaster = bug, mave               poecilia = broget

   hemi = halv                                   pseudo = falsk, uægte

   At fisken ret og slet er køn kan man også sige: både pulcher og kallos betyder køn, flot.


=============================================================================================================================================


   Navnene er oftest sammensat af flere beskrivende ord og oversætningen bliver måske omentrendlige.

   Her følger nu oversætning af nogle almindelige akvariefisk.

   Aequidens curviceps (rundhoved ciklide) – med hvælvet hoved og lige store tænder

   Aequidens pulcher (blå acara) – køn, flot med lige store tænder

   Aequidens latifrons ( blå acara, ældre navn) med bred pande og lige store tænder

   Apistogramma ornatipinnis – med ufuldstændig (side)linje og udsmykket finner

   Barbus nigrofasciatus (purpurbarbe) – med skægtømmer og sorte rande (Mærkeligt at man ikke har taget hensyn til den rode farve på hannens hoved)

   Barbus oligolepis ( netbarbe, øbarbe) – med skæg og med få skæl (øbarben har store og dermed få skæl)

   Barbus tetrazona (tigerbarbe, sumatranus) – med skægtømmer og fire bånd, zoner

   Brachydanio albolineatus (blå danio) – en Danio med kort (rygfinne) od hvid streg. Sjovt nok så har den blå danio overhoved ikke en hvid streg, men en orange, men navnet gav man efter et eksemplar i sprit, hvor farven var forsvunden (ændret) !

   Corydoras aeneus (kobberpansermalle) – kobberfarvet og med hjælm og spyd (henviser til den kraftige, hårde finnestråler, specielt i rygfinnen).

   Epalzeorrhynchus kallopterus ( flyvende ræv, finneskøn barbe) – med tyk næse og kønne finner Henviser nok på mundens stilling på undersiden af hovedet, hvilket giver den et klumpet udseende ”klumpnæse”.

   Hemichromis bimaculatus (rød ciklide) – halvfarvet ? fisk med to punkter. Et andet alternativ er at den er en halv-chromid, dvs nær beslægtet med chromiderne (ciklider). Navnet er ganske misvisende, eftersom så vidt jeg ved har den faktisk 3 pletter og burde kaldes trimaculatus.

   Hemigrammus erythrozona (glødelystetra) – med en halv linje og rød bånd

   Hyphessobrycon rubrostigma (blødende hjerte) – lille med skarpe tænder og rød plet. (Brycon er en tetraslægt. Så det måske også betyder en lille Brycon)

   Hyphessobrycon pulcheripinnis (citrontetra) – lille Brycon med skarpe tænder og kønne finner.

   Labidochromis caeruleus – himmelblå med farvet læber

   Melanochromis auratus – sort- og guldfarvet

   Nannostomus trifasciatus (smykketetra, pencilfisk) – lille mund og tre striber

   Poecilia reticulatus (guppy) – broget med lille net-mønster . Henviser til skællenes farvetegning der giver en nettegning

   Pterophyllum scalare (skalare) – blad-formet krop med trappetrinlignende finner.

   Rasbora kalochroma(klovnrasbora) – en Rasbora (de indfødtes navn) med kønne farver.

   Tetraodon fluviatilis (kuglefisk) – med fire tænder (der er sammenvokset ) og den lever i floder.

   Trichogaster trichopterus sumatranus ( blå gurami)- med trådformet finner på bugen. Man har virkeligt taget fat på de trådlignende finner – trichos (tråd) indgår jo både i arts- og slægtsnavn, sumatranus henviser til at den blå form er fundet på Sumatra.


   Referenser :

   Varfor heter akvariefisken så? Britt-Marie Sundstrøm

   Akvariefiskarnas vetenskapliga namn och vad de betyda. Gøsta Sporre

   Latin for Akvarister. Cathrin Dunger, Bollmora Akvarieklubb

   Akvariekonsulenten



=============================================================================================================================================




                                        Det latinske hjørne kan bruges af foreninger / klubber, til at hjælpe akvaristerne til at forstå hvorfor fisk og planter har fået latinske navne,

                                        man kan bruge et par linjer på de månedlige møder og det kan klares på mindre end 15 minutter. De latinske navne bruges overalt i verden

                                        og forstås af englændere, tyskere, svenskere, finner, nordmænd og mange andre.

                                        Bruger man det latinske navn er alle klar over specifik, hvilken fisk eller plante der tales / skrives om.


Det latinske hjørne 1


Latinsk navn Specifik forklaring af det latinske Opkaldt efter
Acanthophthalmus semicinctus akanta   ( gr. )  =  torn, brod, pig;   ophthalmos  ( gr. ) = øje;   semi  ( lat. ) = halv;   cinctus  ( lat. ) = forsynet med bælte
Belontia signata belone ( gr. ) = nål; signatus ( lat. ) = tegnet
Cnesterodon decemaculatus knestis ( gr. ) = skrabekniv, gnide; odonus, odontos ( gr. ) = tand, tænder; decem ( lat. ) = ti, (10 ) maculatus ( lat. ) = plettet
Hygrophila robusta hygros ( gr. ) = fugt, vand , philein ( gr. ) = elsket; robustus ( lat. ) = stærk, kraftig
Jenynsia lineata Jenys = Navn; lineatus ( lat. ) = linjestribet Jenys
Paracheirodon innesi para ( gr. ) = beslægtet, nærstående; cheir ( gr. ) = hånd, finne; odous, odontos ( gr. ) = tand, tænder; Innesi = Navn Innes
Pelmatochromis thomasi pelma, pelmatos ( gr. ) = sål, chroma ( gr. ) = farve; Thomas = Navn Thomas
Thayeria boehlkei Thayer = Navn; Boehlke = Navn Thayer / Boelhke
Tanichthys albonubes Tan´s fisk, Tan Kam Fei, en kinesisk spejderleder, ichthys = fisk, albonubes = albo = hvid, nubes = sky, fisken fundet af Tan i en bjergbæk på den hvide skys bjerg, Hvide Sky, eller skybjegsfisk.
Uaru amphicanthoides Uaru, lånt fra indianersprog, hvor uaru betyder fugl eller padde ? amphicanthoides = amphi (græsk) = 2 eller begge sider, acanthus = en fiskeslægt, oides = lignende
Xiphophorus helleri Xipos = sværd, phorus = drager, helleri Karl Heller 1840
Steatocranus casuarius Stear eller Steatos = fedt, talg, cranus – cranion = kranium, casuarius = Kasuarlignende, kasuar en australsk strudsfugl
Rivulus urophthalmus Rivus = bæk / bæklevende, urophthalmus = oura = hale, ophthalmus = øje, ”med øjeplet på haleroden”
Oryzias latipes Oryzias = Ris, kaldes risfisk (10 arter) latipes = latus = side, pes = finne
Dermogenys pusillus Derma = hud (græsk), genys = kæbe (græsk), hentyder til de hudfolder på hver side af kæben, pusillus = lille, spinkel, uanselig, hentyder formodentlig på størrelsen.
Gymnogeophagus balzanii Gymnos (græsk) = nøgen, uden skæl, geophagus, jordspiser, balzanii Proff. L Balzan
Cynolebias nigripinnis Kyon eller Kynos = hund (græsk) Lebias et nærstående slægt, nigripinnis = nigra = sort, pinnis = finne
Periophthalmus dipus Peri, som i periskop, ophthalmus = øje, altså højtsiddende øjne, dipus = to fødder, ( Dyndspringere), flere arter : papilio = sommerfugl p. g. a. finnerne, vulgaris = almindelig
Rhodeus amarus(Bitterling) Rhodon = rose, rhodeios = roserød, amarus = bitter, i smagen ?
Nymphea odorata nymphe (græsk) = brud, jomfru, odorata = odoratus = velduftende


Det latinske hjørne 2


Latinsk navn Specifik forklaring af det latinske Opkaldt efter
Aphanius fasciatus aphanes ( gr. ) = uset, ubemærket; fasciatus ( lat. ) = båndet
Austrofundulus transilis auster ( lat. ) = Sydvind, Syden; fundus ( lat. ) = bund, grund ; transilire ( lat. ) = overspringer, overskrider
Nothobranchius palmquiati nothos ( gr. ) = falsk, uægte; branchion ( gr. ) = gæller; palmquisti = Navn Palmquist
Synodontus decorus syn ( gr. ) = med, tilsammen; odonus, odontos ( gr. ) = tand, tænder; decorus ( lat. ) = skøn, prægtig
Neolamprologus elongatus Neo = ny, lampros = glinsende, lysende, lys, logos = sprog, skrift, hentyder til tegningen, elongatus = langstrakt
Pachypanchax homalonotus Pachys = kraftig, grov, Panchax = indfødt indisk ord, homalonhotus = homos = samme, lignende, noton / notus = ryg, = samme brede ryg (som de andre arter i slægten)
Quintana atrizona Kvinta = 5, atrizona = ater, glansløs, zona = bælte, bånd, zone, henviser til tegningen
Ophiocephalus africanus Ophis = orm, slange, kephale = hoved, altså Slangehovedfisk, africanus = art fra Afrika
Ophiocephalus asiaticus asiaticus = art fra Asien
Ophiocephalus punctatus punctatus = punkteret - der findes 12-14 beskrevne arter slangehovedfisk, Ophiocephalus = synonym for Channa
Ophiocephalus synonym for Channa
Otocinclus vittatus Otos = øre, Kinklis = gitter, vittatus = båndet
Rivulus breviceps rivus = bæk =bæklevende, breviceps, brevi = kort, ceps = hoved
Osphromenus gorami Osphrome eller Osprenome = (græsk) lugte, snuse, vejre, gorami = et indfødt ord for denne fisk (Gouramy)
Parosphronemus deissneri Para = nær ved, ved siden af, osphronemus er stavet forkert af en hollænder Bleeker, men det måtte ikke rettes, ændres ifølge internationale nomenklaturregler, den skulle have været stavet osphromenus, i næsten al literatur er navnene på disse fisk stavet forkert. deissneri = opkaldt efter en hollænder Deissner
Parosphronemus deissneri er en såkaldt Lakridsgurami
Pelmatochromis pulcher Pelmatos = fodsål, hentyder til form på udvækst i svælget, Chromis = chroma (græsk) betyder farve, Chromis er navnet på en jomfrufisk, der lever i saltvand,(Cromis cromis), eftersom jomfrufisk ligner ciklider meget på mange områder, er slutning chromis ofte anvendt i navnet på mange forskellige ciklideslægter pulcher = skøn.
Hemichromis bimaculatus Hemi = halv, i denne betydning en halv Tilapia (en anden ciklide slægt) bimaculatus, bi = to, maculatus = plettet
Colisa lalia Lalkholisha indfødt navn på dværggurami i Assam, deraf udledt.
Gymnocheilus aymonieri gyrinos = haletudse (græsk), cheilos (græsk) fyldige læbe, her betegner sugemund , Amonier, den tids Kambodiske Gunvernør


Det latinske hjørne 3


Latinsk navn Specifik forklaring af det latinske Opkaldt efter
Aequidens curviceps Aequus = lige store, dens = tænder, curviceps, curvus = bøjet eller hvælvet, ceps = hoved. (Rundhoved ciklide)
Aequidens latifrons aequs ( lat. ) = ens; dens ( lat. ) = tand; latus ( lat. ) = bred; frons ( lat. ) = pande
Anableps anableps Ana = opad, bleps, = se, blik, kigge ( Firøje)
Botia hora bote = Navn; hora ( lat. ) = time, tid, ur Bote
Belonesox belizanus Belone = en slægt af hornfisk og Belone = nål eller pilespids Esox = en geddeslægt, belizanus efter Belize, et sted i Sydamerika (Geddetandkarpe)
Calamoichthys calabaricus Kalamos = rør eller stav, ichthys = fisk, calabaricus efter Calabar - kysten Vestafrika (Panserål)
Epalzeorhynchus kallopterus Epalces (græsk) = tyk, stærk, kraftig, rhynchos (græsk) = næse, hentyder til mundpartiet kallopterus kallos (græsk) = køn, og pteron = finne ”med kønne finner”
Gambusia nobilis Gambusino = Kubansk for småfisk, nobilis = kendt, bekendt, adelig ægte ect. Girardinus
Gambusia goodea Goodea Georg Brown Goode (1851-1896)
Gambusia girardinus Charles Frederik Girard
Geophagus surinamensis ge ( gr. ) = jord; phagein ( gr. ) = spise; surinamensis ( lat. ) = stammer fra Surinam
Haplochromis multicolor haplous ( gr. ) = enkel; chroma ( gr. ) = farve; multum ( lat. ) = mange; color ( lat. ) = farve
Hemichromis fasciatus hemi ( gr. ) = halv; chroma ( gr. ) = farve; fasciatus ( lat. ) = båndet
Herichthys cyanoguttatum herma ( gr. ) = klippe, rev; ichthys ( gr. ) = fisk; kyaneos ( gr. ) = blå; guttatus ( lat. ) = besat med dråbeformet pletter
Killi killi, hollandsk / amerikansk ord for pytter / små vandhuller.
Tetraodon flaviatilis Tetra = 4 , odon = tænder, flaviatilis = flodlevende
Ichthyophthirius multifilis ichthys ( gr. ) = fisk, phtheiros ( gr. ) = lus; mulltum ( lat. ) = mange; filum ( lat. ) = tråde - "fiskedræber"
Brachygobius xanthozona Brachy = kort, gobius, latinsk betegnelse for grundlinger – kutlinger, xanthozona xanthos = gul, zona = bælte.
Heterandria formosa Heteros = anderledes eller forskellig, andros = mand = ? forskellig fra ? , formosus = velbygget, skøn.
Rhinomuraena ambonensis rhis, rhinos ( gr. ) = næse; myraina ( gr. ) = mæræne; Ambon = en ø i Stillehavet - "Næsemuræne"


Det latinske hjørne 4


Latinsk navn Specifik forklaring af det latinske Opkaldt efter
Astonotus ocellatus astron ( gr. ) = stjerne; notos ( gr. ) = ryggen; ocellatus ( lat. ) = forsynet med øjenformet pletter
Balantiocheilus melanopterus balantion ( gr. ) = pengepung; cheilos ( gr. ) = læbe; melas, melanos ( gr. ) = dunkel, sort; pteron ( gr. ) = fjer, vinge, finne
Barbus palidinosus barbus ( lat. ) = Barbe; palidinosus ( lat. ) = lever i sump
Corydoras arcuatus korys ( gr. ) = hjelm; doras ( gr. ) hud; arcuatus ( lat. ) = bueformet
Corydoras caudimmaculatus korys ( gr. ) = hjelm; doras ( gr. ) hud; cauda ( lat. ) = hale; maculatus ( lat. ) plettet
Corydoras melanistius korys ( gr. ) = hjelm; doras ( gr. ) hud; melanos ( gr. ) dunkel, sort
Corydoras myersi korys ( gr. ) = hjelm; doras ( gr. ) hud; Myers = Navn Myers
Corydoras pygmaeus korys ( gr. ) = hjelm; doras ( gr. ) hud; pygmaeus ( latr. ) dværgform
Corydoras reticulatus korys ( gr. ) = hjelm; doras ( gr. ) hud; reticulatus ( lat. ) net, forsynet med nettegning
Crenuchus spilorus krena ( lat. ) = spalte, kerv; nucha ( lat. ) = nøgen; spilos ( gr. ) = plet; oura ( gr. ) = sort
Cynolebias aureoguttatus kyon, kynos (gr. ) = hund; lebias ( gr. ) = lille fisk i gammel Grækenland; aureus (lat. ) = gylden; guttatus ( lat. ) dråbeformet plettet
Cynolebias splendens kyon, kynos (gr. ) = hund; lebias ( gr. ) = lille fisk i gammel Grækenland; splendens ( ( lat. ) = glinsende, lysende
Hemigrammus ocellifer hemi ( gr. ) = halv; gramma ( gr. ) = skrift, tegning; ocellum ( lat. ) = øje; ferre ( lat. ) = bære af
Hippocampus brevirostris hippo ( gr. ) = hest; kamptos ( gr. ) = krummet; brevis ( lat. ) = kort; rostrum ( lat. ) = mund, snue, snapel
Labeo bicolor labium ( lat. ) = læbe, bi ( lat. ) = to (2 ); color ( lat. ) = farve
Murichthys colubrinus myraina ( gr. ) = Muræne; ichthys ( gr. ) = fisk; coluber ( lat. ) = slange
Cheirodon axelrodi rød neon, Cheir = hånd, odon = tænder, altså tænder der er håndlignende, axelrodi Redaktør af Tropical Fish Hobbyist Hr. Axelrod.
Paracheirodon innesi almindelig neonfisk, Para cheirodon = Para = nærstående cheirodon, men ikke i samme slægt. innesi Dr. William T. Innes, forfatter af flere akvariebøger.
Kryptopterus bicirrhis Asiatisk glasmalle, Krypto = gemt / hemmelig næsten usynlig pterus = rygfinne, bicirrhis = bi, betyder to, altså to cirrhis = tråde, ved munden.
Loricaria parva Lille grenmalle Lorica = brystharnisk, brystplader der dækker kroppen, parva = betyder lille, her fordi andre maller i samme slægt er større en denne, eller fordi de er beskrevet før denne art.


Det latinske hjørne 5


Latinsk navn Specifik forklaring af det latinske Opkaldt efter
Acanthurus bleekeri kantha (gr.) = torn; oura (gr.) = hale; bleeker = Navn Bleeker
Anoptichthys jordani an  (gr.) = uden;   ops  (gr.) = øje,   ansigt; ichthys  (gr.) = fisk;   jordani = Navn (Blind hulefisk) Jordan
Astyanax mexicanus Astyanax (gr.) = søn af Hektor og Andromache; mexicanus (lat) = stammer fra Mexico
Brachygobius nunus brachys (gr.) = kort, kubios (gr.) = Grundling; nunus (sism.) = mus
Ctenopoma nanum kteis,ketenos (gr.) = kam; poma (gr.) = låg, gællelåg; nanus (lat.) = dværg . Slægtnavnet hentyder til den kamartige kant på gællelåget
Enncanthus obesus ennea (gr.) = ni (9); acantha (gr.) = brod, pig, torn; obesus (lat.) = fedt
Gasteropelecus sternicla gaster (gr.) = bug; pelex, pelekos (gr.) = hjelm, panser; stornymi (gr.) = udbredt
Genyochromis mento genys (gr.) = gællelåg; chroma (gr.) = farve; mentum (lat.) = kind
Limia melanogaster limus (lat.) = slam; melas,melanos (gr.) = dunkel, sort; gaster (gr.) = bug
Macropodus opercularis macros (gr)= stor; pous ,podos (gr)= fod; operculum (lat) = låg, gællelåg
Malapterurus eletricus melakos (gr.) = blød; pteron (gr.) = finne, vinge; oura (gr.) = hale; elektricus (lat.) = elektrisk
Megalomphodus sweglesi megas,megalos (gr)= stor,lang; omphalos (gr)= navle; sweglesi = Navn Swegles
Mollienisia latipinna Mollien = navn; latus (lat.) = bred; pinna (lat.) = finne Mollien
Mollienisia velifera Mollien = navn; velum (lat.) = sejl; ferre (lat.) = bære Mollien
Ophicefalus obscurus ophis (gr.) = slange; kephalon (gr.) = hoved; obscurus (lat.) = dunkel,gemt, ubekendt
Pseudotropheus auratus pseudein (gr.) = bedrage, narre, falsk; tropheus (gr.) = vogter, opfostre; auratus (lat) = gylden
Pseudotropheus elongatus pseudein (gr.) = bedrage, narre, falsk; tropheus (gr.) = vogter, opfostre; elongatus (lat.) = forlænget
Pterophyllum eimecki teron (gr)= vinge, finne; phyllon (gr)= blad Eimeck
Pterophyllum skalare teron (gr)= vinge, finne; phyllon (gr)= blad; skala (lat) = trappe, stige. Navnet hentyder til den trappeformet rygfinne
Sphaerichthys osphromenoides sphaericus (lat) = kugleformet, rund; ichthys (gr)= fisk; osphronemos (gr)= lugte; eidos (gr)= udseende, lignende


Det latinske hjørne 6


Latinsk navn Specifik forklaring af det latinske Opkaldt efter
Acanthophthalmus anguillaris akanta (gr)= torn; ophthalmos (gr)= øje, udseende; anguilla (lat) = ål
Acanthophthalmus borneensis akanta (gr)= torn; ophthalmos (gr)= øje, udseende; borneensis (lat) = Fra Borneo Borneo
Acanthophthalmus semicinctus akanta (gr)= torn; ophthalmos (gr)= øje, udseende; semi (lat) = halv; cinctus (lat) = med bælter
Aphyosemion australe aphye (gr)= Saedelle (fisk): semion (gr)= fane, vimpel; australis (lat) = sydlig
Arnoldichthys spiloterus Arnold = Navn; ichthys (gr)= fisk; spilos (gr)= plet; pteron (gr)= ving,finne Arnold
Bedotia geayi Bedot = Navn; Geay = Navn Bedot, Geay
Brachydanio albolineatus brachys (gr)= kort; dhani (bengalsk) = vulgærnavn; albus (lat) = hvid; lineatus (lat) = stribet
Carassius auratus carassius (lat) = karusse; auratus (lat) = gylden
Callichthys callichthys kallos (gr)= skønhed; ichthys (gr)= fisk
Corydoras arcuatus korys (gr)= Hjælm; dora (gr)= hud; arcuatus (lat) = bueformet,krum
Gambusia puncticulata gambusino = (indiansk) fiskenavn; puncticulatus (lat) = fin punkteret
Labeotropheus travawasae labium (lat) = læbe;tropheus (gr)= vogter; travawasae = Navn Travawasa
Lebistes reticulatus lebias (gr)= små fisk på græsk; reticulatus (lat) = nettegnet,
Limia melanogaster limus (lat.) = slam; melas, melanos (gr.) = dunkel, sort; gaster (gr.) = bug
Pseudotropheus auratus pseudein (gr.) = falsk; tropheus (gr.) = plejer, vogter; auratus (lat.) = gylden
Puntius pentazona puntius = fiskeslægt; pente (gr.) = fem; zone (gr.) = bælte
Synodontis nigriventris syn- (gr.) = med, sammen; odous, odontos (gr.) = tænder; niger (lat.) = sort; venter (lat.) = bug
Trichopsis vittatus trix,trichos (gr.) = hår,børste; opsis (gr.) = øje; vittatus (lat.) = med et bånd
Telmaatherina ladiges telma (gr.) = sump; therion (gr.) = dyr,vild; Ladiges = Navn V. Ladiges
Trichogaster leeri trix,trichos (gr.) = hår,børste; gaster (gr.) = mave, bug; Leer = Navn Leer
Vallisneria giganthea Vallisneri = Navn; gigantheus (lat) = kæmpestor Vallisneri


Det latinske hjørne 7


Latinsk navn Specifik forklaring af det latinske Opkaldt efter
Aphyocharax rubripinnis aphye  ( gr )  =  sardelle;   charax   ( gr )  =  Græsk fisk;   ruber  ( lat )  =  rød;   pinna  ( lat )  =  finne
Aponogeton bernieranus aponos  ( gr )  =  let, uden besvær;   geiton ( gr )  =  Nabo;   fenestra ( lat )  =  vindue Bernier
Aponogeton fenestralis aponos (gr)= let, uden besvær; geiton (gr)= Nabo; fenestra (lat) = vindue
Aponogeton henkelianus aponos (gr)= let, uden besvær; geiton (gr)= Nabo; fenestra (lat) = vindue Henkel
Artemia salina artemia (gr)= sundhed; salinus(lat) = salt. Krebsdyrene bliver sunde i saltvand
Barbus conchonius barbus (lat) = Barbe; conchopuncti (bengalsk) = Vulgærnavn
Barbus nigrofasciatus niger (lat) = sort; fasciatus (lat) = båndet
Betta splendens betta (javan.) del af vulgærnavn; splendens (lat) = glinsende, lysende
Carnegiella strigata carnegia = Navn; strigatus (lat) = stribet Carnegia
Chaetodon larvatus chaite (gr)= lange hår, børste; odous, odontos (gr)= tand; larvatus (lat) = masket
Chaetodon unimaculatus chaite  (gr)  =  lange hår, børste;   odous, odontos  (gr)  =  tand;   unus  (lat)  =  en;   maculatus  (lat)  =  plettet                              
Cichlasoma festivum kichla (gr)= Navn for en slægt læbefisk; soma (gr)= krop; festivum (lat) = anmutig
Cichlasoma meeki kichla (gr)= Navn for en slægt læbefisk; soma (gr)= krop; Meek
Cichlasoma nigrofasciatum niger (lat) = sort; fasciatus (lat) = båndet
Elassoma evergladei elatus (gr.) = høj; soma (gr.) = krop; Everglades = Sumpområde i Florida
Gasteropelecus sternicla gaster (gr.) = bug; pelex, pelekos (gr.) = hjelm; stornimi (gr.) = udbredt
Gnathnemus petersii gnatos (gr)= kæbe, tandsæt; nema (gr)= tråd; Peters = Navn Peters
Hemigrammus caudovittatus hemi (gr)= halv; gramma (gr)= tegning,skrift; cauda (lat) = hale; vittatus (lat) = med bånd
Hemigrammus ocellifer hemi  ( gr )  =  halv;   gramma  ( gr )  =  tegning, skrift;  0cellus ( lat )  =  øje;   ferre ( lat )  =  bærer, besidder
Hyphessobrycon simulans hyphe  ( gr )  =  væv;   brycon ( gr )  =  bidende;   simulans  ( lat )  =  efterlignende